13/3-2024
Kære Patienter
Som nogen af jer allerede ved, vil der ske, lidt ændringer nede hos os i klinikken den næste tid.
En af ændringerne nogen af jer vil opleve, er en opstramning af den måde, som dem af jer der får afhængighed skabende medicin, får medicinen udskrevet på nuværende tidspunkt.
Medicin der er afhængighedsskabende er:
1. Al slags morfika
2. Sovemedicin
3. Benzodiazepiner
4. Medicin mod ADHD/ADD
Sundhedsstyrelsen har følgende regler for udskrivelse af afhængighedsskabende medicin, som alle praktiserende læger skal overholde.
1. Patienten skal møde op i lægeklinikken ved HVER receptfornyelse
2. Minimum 2 gange om året skal fornyelsen af recepten ske i forbindelse med en lægekonsultation med en forudgående aftale
3. Hvis og kun hvis, patienten er i en stabil behandling, kan der udskrives medicin til 3 måneder ad gangen
I bedes derfor få en tid nede hos os, før I skal have jeres medicin fornyet næste gang.
Dette gælder kun afhængighedsskabende medicin
MVH
Lægerne Tina, Anne-Mette og Katja
Det er derfor ikke muligt at bestille medicinen pr. telefon hos sekretæren eller over internettet!
Sundhedsstyrelsen har pr. 19.6. 2019 udsendt skærpede retningslinjer angående brugen af beroligende midler og sovetabletter.
Brugen af disse midler er problematisk blandt andet i forbindelse med bilkørsel. Det giver begrænsning i kørekortet og det er ikke tilladt at føre bil i de første uger af behandlingen.
Behandling med de pågældende midler kan endvidere føre til
inddragelse af kørekortet, samt manglende mulighed for udstedelse,
fornyelse og bevarelse af kørekortet.
Morfinpræparater må kun udskrives efter kontakt med læge, og skal begrænses i størst muligt omfang pga risikoen for afhængighed og påvirkning af nervesystemet. Man må ikke køre bil, når man er i behandling med morfinstoffer med mindre, der er tale om fast behandling med et depotpræparat (dvs. langtidsvirkende præparat).
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om sovemidler og angstdæmpende midler (benzodiazepiner):
Patientfolder vedr. sovemidler og angstdæmpende medicin
Vejledningen anbefaler at bruge:
- Sovemedicin i højst 1-2 uger
- Angstdæmpende medicin i højst 4 uger
Baggrunden er en øget risiko for at komme til skade i trafikken, for
at falde og for at blive sløv og ukoncentreret. Medicinen virker kun i
den første tid. Herefter er det bivirkningerne, der dominerer.
Behandling vil som hovedregel medføre en påvirkning svarende til en
alkoholpromille på 0,6 – 1,2. Generelt kan det ikke anbefales, at der
føres motorkøretøj under behandling med stærke smertestillende midler,
benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, idet der uanset
tilvænning vil være en påvirkning svarende til promillekørsel.
Hvis man er i behandling med sovemedicin eller angstdæmpende medicin,
som bliver særligt længe i kroppen, kan man ikke få sit kørekort
fornyet. Mange brugere fortæller, at det er en lettelse at komme fri af
medicinen.
De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin og angstdæmpende medicin er:
- Svimmelhed
- Døsighed
- Hukommelsesbesvær
- Koncentrationsbesvær
De fleste opdager ikke, at de er påvirkede af lang tids brug af
sovemedicin og angstdæmpende medicin. Det er vist i utallige
undersøgelser, og mange pårørende bemærker det.
Et brat ophør af medicinen kan give abstinenser, og det kan være tegn
på, at man er afhængig. De mest almindelige abstinenssymptomer er:
- Angst
- Uro
- Søvnbesvær
Derfor skal man gennemgå en langsom nedtrapning af behandlingen. Tal med lægen om dette.
Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Cannabis
Lægehusets læger tilbyder ikke recept på cannabis-præparater af nogen art, da vi ikke har noget erfaringsgrundlag.